lørdag den 28. september 2013

Parque Nacional del Manu

Manu national park ligger i den sydøstlige del af Peru og er på størrelse med Wales. Parken strækker sig fra Andesbjergene i 4200 meters højde til Amazon regnskoven i nogle få 100 meters højde. Dette betyder at parken dækker mange forskellige klimazoner og derved en utrolig biodiversitet. Blandt andet lever der over 1000 forskellige fuglearter som er mere end i hele Nordamerika. Der er også på en enkelt hektar jord fundet over 250 forskellige arter af træer. Til sammenligning er der i Danmark omkring 30 forskellige arter af større træer.

Et såkaldt claylick, mineralholdigt ler som Ara'erne spiser som en del af deres daglige kost
Manu national park er delt op i 3 forskellige zoner. Den største af zonerne (grøn) er lukket for alt og alle, undtagen enkelte forskere. Det er primært uberørt regnskov og er hjemsted til flere indianske stammer som kun har minimal eller ingen kontakt til omverden. Den anden zone er den reserverede zone (gulgrøn) som bliver brugt som turist og forskningsområde. Da floden er den eneste vej ind, er området let at kontrollere og man kan derfor kun besøge det på guidede ture eller som forsker. Den sidste zone er den kulturelle zone (orange), det er her jeg bor de næste 6 måneder. Denne zone er den mest civiliserede, her ligger blandt andet flere mindre landsbyer og er den mest turistede zone.

Manu national park med de forskellige zoner. Jeg befinder mig cirka midt mellem byen Salvacion og byen Shintuya.

1 kommentar :

  1. Kære Frederik !
    Inge har nu oprettet en g-mail til mig, så jeg kan skrive til dig. Vil du ikke godt lade være med at røre ved flere slanger. Dejligt at høre du har det så godt. Skal hilse fra Christian og Inge. Kærlig hilsen Farmor

    SvarSlet