lørdag den 28. september 2013

Inden afrejsen

Inden man tager et lille smut til Amazon junglen er der lidt ting man skal have styr på, samt en del udstyr der skal anskaffes.
Blandt andet vaccinationer. I mit tilfælde 5 forskellige, Hepatitis A og B, Tyfus, Gul feber og Rabies, af i alt 8 indsprøjtninger. Ikke nok med at man skal stikkes 8 gange i skulderen, så koster det også cirka 4000 kr. Og så lige en gang malaria piller oveni.

I og med at jeg skal bo midt ude i junglen, hvor der ikke lige ligger en købmand rundt om hjørnet, bliver man nødt til at tænke over ting som; "hvor meget tandpasta/shampoo/deo/solcreme/myggespray osv. bruger jeg lige på 3 måneder?" Ting som man tager for givet herhjemme er lige pludselig meget svære at skaffe. Der ligger godt nok en mindre by 30-40 minutter oppe af floden, men i en by hvor de ikke engang har strøm 24/7 er det begrænset hvad der kan skaffes.

Et andet problem man skal tage højde for er, den tårnhøje luftfugtighed. Høj luftfugtighed og elektronik er en dårlig blanding. Man skal derfor have f.eks. vandtætte poser med små poser af silicagel i for at holde kamera og lign. tørt.
Udover dette vrimler det også med insekter og andet småt kravl. Så langærmede trøjer og lange bukser + myggespray med alverdens advarsler, blandt andet at det skal holdes væk fra plastik og lign. da det ellers vil kunne ødelægge/ætse dette.




2 kommentarer :

  1. Kære Frederik
    Nu er du på vej til store eventyr!
    Vi ønsker dig en fantastisk tur og håber, du får rigtig mange gode oplevelser det næste halve år.
    Vi glæder os til at følge dig på bloggen - og til at se og høre fra dig over mails og skype, når der er strøm på generatoren!
    De kærligste hilsner og knus fra Nanna, far og mor.

    SvarSlet
  2. Hej Frederik
    Jeg håber du har det godt og alt er vel. Jeg er lige ved at forsøge at oprette mig med hjælp fra din far.
    Kærlig hilsen Inge, farmor, din mor og far ;-)

    SvarSlet