Billeder

Så lykkedes det at oploade nogle billeder. De er under Bushmaster afsnittet.

Jeg lægger flere op, selvom jeg har fået taget overraskende få, næste weekend er planen.

BUSHMASTER!!!

YES YES YES! Efter kun en uge i regnskoven fik jeg opfyldt et af mine store ønsker. At se en Bushmaster. Den farligste hugorm i amazonas. En gruppe af ansatte og frivillige havde overnattet oppe i pini pini bjergene, hvilket er en 3 timers fra MLC, oppe i over 1000 meters højde. Her havde de været så ”heldige” at støde på en af de mest frygtede slanger i regnskoven. Ikke bare én, men to. Bushmasteren er en helt fantastisk flot slange, med sorte trekanter på en brun krop. Det eksemplar som Andy, the science coordinator, fik fanget var lidt over 2 meter langt og vejede 3,5 kg. De største kan blive op til 3 meter lange.

Da gruppen som havde været oppe ved pini pini kom hjem skyndte de sig at finde Andy, the snake guy, som gik helt i selvsving og bare måtte afsted. Marcus og Lex, som lige var returneret måtte på den igen. Med antigift! Alt i alt fik de vel 9 timers vandring i regnskoven, op af. Hardcore!

Da de kom tilbage fik vi lov til at så slangen, som viste sig at være helt vildt rolig, så man rent faktisk kunne røre den. Følte mig som en lille dreng i en slikbutik! Fantastisk!!

Bushmaster!! Sindsygt flot!

På vej mod regnskoven

Wholly monkey, svært at se. Sjælden truet art!

Gammel bro på vej mod regnskoven

Cuzco!

Køkkenhaver i Salvacion og pilegiftfrøer

Efter morgenmaden tog vi båden til den nærliggende by Salvacion. Her har Crees et projekt kørende hvor de bygger køkkenhaver for de lokale. Herefter lærer Crees de lokale hvordan man kan dyrke forskellige ting som de så slipper for at importere fra Cuzco. Dette er ellers det normale at gøre, hvilket betyder at simple grøntsager og lign. er dyrt og svært at skaffe. Hele projektet er styret af en lokal mand ved navn Reynaldo. Super inspirerende person at møde. Han eget hjem er mere eller mindre selvforsynende. Jeg har aldrig set så mange høns på en privat lille grund. Han har også en fiskesø hvor al afføringen fra hønsene ender, så der dannes alger som fiskene spiser.

Hans gaskomfur er direkte forbundet til toilet, ren biogas.

Dagen efter var jeg sat på et projekt omkring pilegiftfrøer. Her hos Crees er det en peruvianer fra Cuzco som styrer dette. Jenni, som er i gang med en ph.d. omkring en ny art, som de har fundet her i området.

Vi skulle kortlægge de områder omkring en bæk hvor frøerne ikke levede, for at undersøge hvorfor de ikke levede der, men 50 meter længere oppe ad bækken.

En smule kedeligt måske, men ganske spændende at klatre/glide rundt på stenene og forsøge ikke at få sine gummistøvler fyldt med vand.

Efter 6 timer var jeg godt og grundigt brugt, men en god dags arbejde.

Turen mod regnskoven

Da nettet er pænt dårligt hernede er dette blogindlæg bare min egen logbog. Beklager stavefejl osv. har ikke læst det igennem!

Vi blev samlet op kl 6:00 og kørte derefter mod vores endelige mål. Cuzco har været spændende men vi er alle kommet hertil for at opleve junglen. Første del af turen var gennem Cuzco og forstæderne, med halvvanvittig trafik som følge. Kort efter at have forladt Cuzco stoppede vi ved et bageri, som kun bager én slags brød. Det minder mest om en høj pandekage. Duften var helt fantastisk og ifølge vores peruvianske guide var den vigtigste ingrediens svinefedt. Det skulle efter sigende give den helt rigtige smag, som peruvianerne likes it. Smagen var helt fantastisk!

Her efter begyndte vi opstigningen og nåede 3900 meter som ”højdepunktet” på dagen. Området i disse højder kaldes for ”puna'en” og minder mest om lidt savane landskab med buske.

Efter flere timers kørsel og en frokost i det fri ankom vi til grænsen af Manu National Park. Dette er også grænsen ind til cloud foresten. Man kunne i bogstaveligste forstand stå med et ben i hvad der lignede ørken og det andet i en kæmpe grøn skov.

Herfra begyndte vi nedstigningen, hvor vi undervejs havde flere gåture hvor vores guide viste os flere forskellige fugle og lign. Deriblandt den vanvittige Cock of the rock fugl. Hannes overkrop er helt skrig-orange og deres parringsdans er helt fantastisk. Hunnen samler en flok af hanner som så ellers står og viser deres dansemoves.

Kort efter ankom vi til vores overnatningssted, ”Manu paradise Lodge”. Stedet lever op til sit navn, placeret lige hvor to mindre floder/vandløb mødes og med mange forskellige kolibrier flyvende rundt i haven.

Den næste dag havde vi en kort tur på omkring 2 timer, hvor vi undervejs besøgte en mindre privat kokaplantage. Plantagen var en del af en families landbrug, som udover koka talte, chili, bananer, tomater og meget andet.

Regnskoven levede her op til sit navn da et større uvejr ramte os. Det øsregnede og tordnede som jeg aldrig har oplevet det i lille Danmark.

Det klarede dog op igen og vi ankom til den lokale ”havn” Atalaya, hvorfra vi sejlede en times tid ned af floden. En helt fantastisk tur med regnskov på hver side og papegøjer flyvende over en.

Vi ankom endelig til Manu Learning Center og herefter fulgte introduktion og informationer omkring vores videre ophold. Vi fik en kort lille tur op til udkigsposten, hvorfra baggrundsbilledet af bloggen er taget.

Om aftenen begyndte det at tordne, hvilket er vildt fascinerende når man befinder sig midt i ingenting og bare kan se lynene lyse himlen op.

Dagen efter stod vi op til stadig regn/tordenvejr så vores planlagte tur rundt i regnskoven blev rykket til om eftermiddagen. I stedet gik vi igennem flere introduktioner til de forskellige projekter Crees arbejder med.

Da det endelig klarede op beygndte vores machete/kompas og gps træning. Træning og træning, lad os kalde det en gennemgang af hvordan tingene virker og hvordan de bruges så en selv og andre ikke kommer til skade og så vi fik kan finde tilbage, hvis vi skulle fare vild.

Efter frokost begyndte vi vores første rigtige tur rundt i junglen. Det skulle vise sig at blive en helt fantastisk tur, hvor vi først stødte på en lille bitte frø, på størrelse med en lillefingernegl.

Vi vandrede videre og til vores held stødte vi på en gruppe af Wooly monkeys, en truet art af aber med, som navnet antyder, en stor blød pels. Vildt heldigt at se dem på vores første tur. En amerikansk pige som har været her i en måned har endnu ikke set nogen af dem.

Herefter en kort tur rundt om sumpen, hvor Crees er i gang med at rydde dele af den, så dyrelivet kan trives her. Dette kostede flere par våde sokker, da et par af pigerne blev fanget i mudderet i et mindre vandløb. Herefter vendte vi hjem, til et koldt og velfortjent bad.

Den næste dag stod på førstehjælp hele dagen. Dette blev dog heldigvis afbrudt af en flok Capuchin aber, som havde tænkt sig at besøge MLC. Det er langt fra hver dag at der kommer aber så tæt på centeret. Men det skete dog igen om eftermiddagen, denne gang en flok Squirrel aber. Denne flok var ikke helt så tæt på centeret men vi kunne se dem fra vores sofaer. Helt fantastisk at se dem hoppe rundt i trætoppene.

Om aftenen holdte vi togafest! Meget sjov oplevelse at feste midt ude i regnskoven, som igen levede op til sit navn med masser af regn og torden i løbet af aftenen, så der blev danset en hel del regndans, hvilket resulterede i at ingen af os havde tørre lagner.

Søndag er fridag her, så efter aftenens fest har vi brugt dagen på primært at ligge i hængekøjerne og ellers restituere til en ny spændende uge. Vi starter i morgen med at tage til Salvacion for at bygge biogardens. Køkkenhaver hos de lokale. Det bliver godt at komme i gang med noget rigtigt arbejde.