Da nettet er pænt dårligt hernede er dette blogindlæg bare min egen logbog. Beklager stavefejl osv. har ikke læst det igennem!
Vi blev samlet op kl 6:00 og kørte
derefter mod vores endelige mål. Cuzco har været spændende men vi
er alle kommet hertil for at opleve junglen. Første del af turen var
gennem Cuzco og forstæderne, med halvvanvittig trafik som følge.
Kort efter at have forladt Cuzco stoppede vi ved et bageri, som kun
bager én slags brød. Det minder mest om en høj pandekage. Duften
var helt fantastisk og ifølge vores peruvianske guide var den
vigtigste ingrediens svinefedt. Det skulle efter sigende give den
helt rigtige smag, som peruvianerne likes it. Smagen var helt
fantastisk!
Her efter begyndte vi opstigningen og
nåede 3900 meter som ”højdepunktet” på dagen. Området i disse
højder kaldes for ”puna'en” og minder mest om lidt savane
landskab med buske.
Efter flere timers kørsel og en
frokost i det fri ankom vi til grænsen af Manu National Park. Dette
er også grænsen ind til cloud foresten. Man kunne i bogstaveligste
forstand stå med et ben i hvad der lignede ørken og det andet i en
kæmpe grøn skov.
Herfra begyndte vi nedstigningen, hvor
vi undervejs havde flere gåture hvor vores guide viste os flere
forskellige fugle og lign. Deriblandt den vanvittige Cock of the rock
fugl. Hannes overkrop er helt skrig-orange og deres parringsdans er
helt fantastisk. Hunnen samler en flok af hanner som så ellers står
og viser deres dansemoves.
Kort efter ankom vi til vores
overnatningssted, ”Manu paradise Lodge”. Stedet lever op til sit
navn, placeret lige hvor to mindre floder/vandløb mødes og med
mange forskellige kolibrier flyvende rundt i haven.
Den næste dag havde vi en kort tur på
omkring 2 timer, hvor vi undervejs besøgte en mindre privat
kokaplantage. Plantagen var en del af en families landbrug, som
udover koka talte, chili, bananer, tomater og meget andet.
Regnskoven levede her op til sit navn
da et større uvejr ramte os. Det øsregnede og tordnede som jeg
aldrig har oplevet det i lille Danmark.
Det klarede dog op igen og vi ankom til
den lokale ”havn” Atalaya, hvorfra vi sejlede en times tid ned af
floden. En helt fantastisk tur med regnskov på hver side og
papegøjer flyvende over en.
Vi ankom endelig til Manu Learning
Center og herefter fulgte introduktion og informationer omkring vores
videre ophold. Vi fik en kort lille tur op til udkigsposten, hvorfra
baggrundsbilledet af bloggen er taget.
Om aftenen begyndte det at tordne,
hvilket er vildt fascinerende når man befinder sig midt i ingenting
og bare kan se lynene lyse himlen op.
Dagen efter stod vi op til stadig
regn/tordenvejr så vores planlagte tur rundt i regnskoven blev
rykket til om eftermiddagen. I stedet gik vi igennem flere
introduktioner til de forskellige projekter Crees arbejder med.
Da det endelig klarede op beygndte
vores machete/kompas og gps træning. Træning og træning, lad os
kalde det en gennemgang af hvordan tingene virker og hvordan de
bruges så en selv og andre ikke kommer til skade og så vi fik kan
finde tilbage, hvis vi skulle fare vild.
Efter frokost begyndte vi vores første
rigtige tur rundt i junglen. Det skulle vise sig at blive en helt
fantastisk tur, hvor vi først stødte på en lille bitte frø, på
størrelse med en lillefingernegl.
Vi vandrede videre og til vores held
stødte vi på en gruppe af Wooly monkeys, en truet art af aber med,
som navnet antyder, en stor blød pels. Vildt heldigt at se dem på
vores første tur. En amerikansk pige som har været her i en måned
har endnu ikke set nogen af dem.
Herefter en kort tur rundt om sumpen,
hvor Crees er i gang med at rydde dele af den, så dyrelivet kan
trives her. Dette kostede flere par våde sokker, da et par af
pigerne blev fanget i mudderet i et mindre vandløb. Herefter vendte
vi hjem, til et koldt og velfortjent bad.
Den næste dag stod på førstehjælp
hele dagen. Dette blev dog heldigvis afbrudt af en flok Capuchin
aber, som havde tænkt sig at besøge MLC. Det er langt fra hver dag
at der kommer aber så tæt på centeret. Men det skete dog igen om
eftermiddagen, denne gang en flok Squirrel aber. Denne flok var ikke
helt så tæt på centeret men vi kunne se dem fra vores sofaer. Helt
fantastisk at se dem hoppe rundt i trætoppene.
Om aftenen holdte vi togafest! Meget
sjov oplevelse at feste midt ude i regnskoven, som igen levede op til
sit navn med masser af regn og torden i løbet af aftenen, så der
blev danset en hel del regndans, hvilket resulterede i at ingen af os
havde tørre lagner.
Søndag er fridag her, så efter
aftenens fest har vi brugt dagen på primært at ligge i hængekøjerne
og ellers restituere til en ny spændende uge. Vi starter i morgen
med at tage til Salvacion for at bygge biogardens. Køkkenhaver hos
de lokale. Det bliver godt at komme i gang med noget rigtigt arbejde.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar