Billeder

Lidt blandede billeder!

Kolibri vi fangede i et "mistnet"

Ny art, som ikke tidligere har været fundet i dette område, som jeg fangede! 

Undersiden af den nye art

En af de første ting man får fortalt når man ankommer er: "hvis man er ved at falde, LAD VÆRE med at gribe ud efter træerne!" Billedet siger resten

Mig og et lille bitte træ

Yellow-crowned Parrots! Her i junglen er det mest almindelige kæledyr papegøjer!

Se lige den flotte fyr! Altså firbenet! Som jeg selv fangede! Yay!

Se lige de farver, selvom billedet er halvdårligt! 

Vandpytterne her er lidt mere interessante når man kan finde skildpadder i dem

It's all about luck

Dette indlæg skrev jeg til Crees' egen blog, derfor på engelsk. Hvis nogen vil have det oversat til dansk kan i lægge en kommentar.

It's all about luck. That sentence really makes sense out in the jungle. You can be here for a day and see a jaguar or you can be here for 6 months and never see one.

This last week i've missed every interesting incidental sighting. Two different groups encountered a bushmaster and another group saw a puma one night. As a reptiles loving guy I even missed not one, but two golden tegus, which are among my favorite lizards here.

So all week I had been complaining about not seeing anything, other than three scarlet macaws.

It all changed friday night while on a herp transect. We had been out for around 2 hours, and ofcourse we hadn't found any frogs or reptiles so I was getting a bit anoyed and tired and just wanted to finish the survey so I could return to my bed. While on the second to last transect after 30 meters we saw flashlight coming down the nearby trail. It was another group that had been out and was on their way home. We started calling them and asked if they had had more luck than us. The first thing I hear is something like “not really but we just saw a Loro Machaco”.

Loro Machaco or Western striped forest pitviper is a small highly venomous snake that is so incredible beautiful. And yeah, if you get bitten, you will start bleeding from your eyes and nose and similar, a nice little cutie. I had been wanting to see that snake for so long, but realisticly I knew I would never see it. A small green snake hiding in the big forest. So my first thought was something like “COME ON! Not again” Then we asked them were and they said “it's right here!” So we rushed out from the transect and there it was. I couldn't believe my luck! Sitting coiled up on a branch was the snake that I never thought I would see. And to see it in the wild! I felt like a little kid in a candyshop. So yes, it's all about luck

If the other group hadn't come by and looked in our direction, none of us would have spotted that snake.

Loro Machaco!!

Life at the MLC part 2

Her følger en liste af ting som er helt normale her i junglen, men som man nok ville studse lidt over hjemme i Danmark

• Kakkelakker, over det hele! Man lærer hurtigt lige at tjekke sin seng for kakkelak-lort inden man lægger sig til at sove. Hvis man af en eller anden grund lader en kop med en bundslat af varm kakao stå natten over, kan man være sikker på at den kop er "spist" fuldstændig ren næste morgen.
  Dette er dog ikke kun negativt. Min læderpung, som efter en måned i en rygsæk, var begyndt at få sjove gule mugpletter lod jeg ligge på gulvet natten over. Næste morgen var den fuldstændig renset for mug, spist af kakkelakkerne!

• Slanger i stuen! Op til flere gange har jeg oplevet at en trælevende boa er kravlet ind under taget i vores fællesrum. "hey guys, is that a snake up there?" som en de nye frivillige sagde. "oh yeah, it's just an amazonian rainbow boa".

• Ben der ligner at man har skoldkopper! Da det er ganske varmt det meste af tiden, her i junglen, går de fleste med shorts hele tiden. Noget af det første, som jeg selv og de fleste andre nyankomne, lægger mærke til er de andres ben. "Hvorfor har de så mange røde prikker på benene? Ohh det er insektbid!"
  Efter nogle få dage ligner man selv en med skoldkopper. Selv med insektspray af den hardcore slags er det umuligt at undgå insektbid.
  På et tidspunkt kedede jeg mig lidt så jeg gav mig til at tælle mine insektbid på mine ene fod og ankel. Jeg var selv ret overrasket over antallet. 78 stks! På én fod + ankel.

• Insekter i maden! Hjemme i Danmark vifter man vildt omkring sig hvis en enkelt flue flyver rundt omkring ens mad. Herude bruger man en del tid på at pille myrer, natsværmere, cicader og andet sjovt kravl ud af sit glas med saft og mad. I starten er man irriteret over det og brokker sig højtlyft over at nu fløj endnu en myre ned i saftevandet, men man lærer hurtigt at det er umuligt at holde dem væk. Det er jo bare ekstra protein!

• Lugten af "rent" tøj. Vasketøj vasker vi i hånden, hvilket som sådan ikke er noget problem. Det bliver aldrig helt så rent som man er vant til, medmindre man gider bruge timer på det.
  Som sagt selve det at vaske tøjet er ikke noget problem, problemet opstår når man forsøger at få det tørt igen. Man har to muligheder.
  Man kan hænge det på en af de overdækkede tørresnore hvor det så tager oftest kun tager et par dage om at blive tørt. Der er dog begrænset plads så man har den anden mulighed, som afhængig af vejret, kan være den hurtigste.
  At hænge det på en ikke-overdækket tørresnor. Hvis det er varm solrig dag er dette klart at foretrække da det så tørre hurtigt. Glemmer man dog sit tøj er risikoen for at det regner natten over stor og man vågner derfor ofte op til regnvejr og "arghh, nu glemte jeg mit vasketøj igen". Med en tårnhøj fugtighed har alt rent tøj en mærkelig lugt af fugt. Man føler man har gjort et godt job med sit vasketøj og alligevel lugter det mærkeligt.

Queros ekspedition

I slutningen af hver måned bliver der arrangeret en ekspedition for de frivillige. Som intern er vi med på de to første. Det arrangeret som en miniferie/kulturel oplevelse. Denne ekspedition var fra lørdag til tirsdag eftermiddag. Lørdag tog vi ind til en by ved navn Pilcopata som ligger en times kørsel fra Atalaya, som ligger 45 min op af floden. Den første dag var mest bare afslapning, hvor vi havde chancen for at komme på nettet (som rent faktisk kører fornuftigt) og købe kolde drikkevarer! Ahh, en kold Inka cola! (peruviansk sodavand, smager lidt som tyggegummi) Og en iskold øl! Det var nu lækkert bare at være tilbage ved en form for civilization. Bare det at kunne gå ned ad gaden og købe en yoghurt eller lign. Aftenen blev brugt i selskab med rom og cola (1 L rom for 50 kr! Jatak)

Dagen efter kørte vi til et lokalsamfund bestående af Queros indianere. Her skulle vi overnatte og opleve hvordan de lever. Turen dertil foregik på en motorcykel med lad. Ikke det mest komfortable transportmiddel da vejene består af mere sten end noget andet. Men ganske underholdende, især da vi kommer til en mindre biflod. Den motorcykel jeg var med på forsøgte at krydse floden, men det hele endte brat da motoren gik ud halvvejs. Så ja, vi måtte af og skubbe i vand til livet. Ganske underholdende, ikke mindst da en af pigerne, Afton, valgte at skvatte så hun røg helt under. Da min gruppe var kommet helskinnet gennem vandmasserne kunne vi stå og nyde synet af den næste gruppe. Desværre var der ingen af dem der skvattede. Herefter skulle vi vendte på at de fik gang i den ene motorcykel igen og hvad kan man fordrive tiden med? Mudderkamp selvfølgelig! Det er for fedt hernede, ingen er for fine til at deltage i den slags.

Vi kommer frem til storbyen, som består af 10 hytter omkring en fodboldbane/legeplads/pileskydeplads/hønsegård.

Den første dag der viser en af de lokale mænd os hvordan man laver et pilehoved, hvilket er et 30 cm langt spyd med modhager og lign. Ganske imponerende.

Samtidig fik vi lov til at lave halskæder og armbånd af lokale frø. Deriblandt et frø som er halvt orange og halvt sort.

Om aftenen viste Freddie, den lokale guide, os hvordan man laver ild med på grene. Tog ham 3-4 min så var der gløder. Vi fik selv lov til at forsøge os og ifølge mig selv var jeg ganske god til det. Der manglede dog det vigtigste, gløder. Bagefter fik vi en velkomstdrink, hvilket er en glas rent rom. Til dem der var interesserede kunne man få et skud tobak. Og ja, et skud tobak er den bedste beskrivelse. Man får stukket den ene ende af et pusterør fyldt med tobak op i næsen, hvorefter Freddie blæser det op i næsen. Ganske underholdende at se folk reaktion! Jeg takkede dog selv nej tak.

Herefter fik vi fortalt lidt om samfundet og den lokale shaman sang et par sange, som man intet forstod noget af. Men ganske spændende opleve stammekultur på egen hånd. Noget man normalt ellers kun ser på tv.

Dagen efter var der dog den vigtigste begivenhed. Pileskydekonkurrencen! Med min sædvanelige selvtillid havde jeg i dagene op til sagt at jeg selvfølgelig ville vinde. Så da vi rent faktisk skulle til at starte sneg nerverne sig lige så stille ind på mig. En lokal viste os hvordan det skulle gøres. Buen er vel 1,5 meter høj og pilen i sig selv, inklusiv de 30 cm pilehoved, er også cirka 1,5m lang. Vi fik 5 skud som træning og derefter var det i gang med konkurrencen. Min anden pil rammer 40 point (ud af maks 50) så jeg tænker ”ahh det her er jo slet ikke så svært”. Jeg behøver vel ikke nævne at mine næste 3 pile ramte intet... Heldigvis var de 3 andre fyre dårligere end mig så efter 1. runde lå jeg hvor jeg havde sagt jeg ville ligge, nr. 1! Anden og sidste runde går væsentligt bedre for alle, og jeg ender med 60 point mere, men Brendan (volunteer coordinator) ender også på 100 point i alt. Så vi må ud i en afgørende runde for at finde vinderen!

Jeg er først og alle mine pile rammer papiret, dog kun 3 inden for skiven. Men stadig 70 point, min bedste runde! Brendan lægger stærkt ud men misser helt med 3 af sine pile. Så inden hans sidste pil er jeg 40 point foran. Så tæt på den ultimative ære!

Han rammer dog med sin sidste pil, men heldigvis kun 30 point! YES! Håneretten er min!

Alt i alt et par super gode dage hvor vi fik en chance for bare at slappe af og være sammen uden at tænke på arbejde.