Dette sted er fantastisk!

Dette blogindlæg vil, som titlen siger, handle om hvor fantastisk et sted junglen er. De fleste af vores projekter indebærer at vi tilbringer mange timer ude i junglen. Projekterne i sig selv er spændende, men der er nu intet federe end at komme travende og så støde på en flok aber der lige skulle krydse stien foran en. Der går næsten ikke en dag uden at støde på en eller anden art af aber. (der er 6 forskellige arter her). Flere gange mens man bare har siddet hjemme i lejeren er en gruppe aber kommet forbi.

Den anden dag stødte Dan og jeg på en flok Pecarrys (vilde grise). Det første vi lagde mærke til var at der stank helt vildt og det lød som torden i nærheden. Det lykkedes os at snige os helt tæt på dem, en 8-10 meter, inden et eller andet skræmte dem og de tordnede gennem junglen. 500 meter senere stødte vi på en lille slange, som valgte at krydse stien lige foran mig. Den valgte endda at stoppe op så jeg kunne finde mit kamera og tage et billede.

En anden gang sad Ruth og jeg og undersøgte nogle planter vi havde samlet sammen. Vi sad ude ved sumpområdet så der var ingen træer der skyggede, hvilket var perfekt da 12-14 blue and yellow macaws valgte at flyve lige hen over hovedet på os. Kikkert var slet ikke nødvendigt for at se farverne, så tæt på var de. (En af de største arter af papegøjer her)

I går havde jeg en anden fed oplevelse med den samme art papegøjer. Vi har lige været på en ekspedition (3 dages ferie som jeg vil fortælle mere om i et andet indlæg) og imens de andre forsøgte at fange fisk til aftensmaden valgte Krista og jeg at gå ned til floden og tage en dukkert. Strømmen i floden var dog alt for kraftig så vi endte med bare at sidde i vandkanten. Vi var netop i gang med at snakke om hvor flot der var, da et par blue and yellow macaws fløj LIGE hen over hovedet på os. (papegøjer vælger deres partner for livet så de flyver næsten altid i par)

Så selvom man er dødtræt og en ben og fødder er dødtrætte vil man bare afsted alligevel. Man ved aldrig hvad man kan støde på når først man er derude.