Mit nye favorit sted at tilbringe min
fredag aften er helt sikkert midt ude i junglen. Næsten hver aften
er der planlagt en nat transect (lede efter frøer og lign. efter det
er blevet mørkt). Efter mørkets frembrud er junglen helt anderledes
end midt på dagen. De fleste frøer og andre amfibier er primært
aktive om natten, så hvor end man befinder sig kan man hele tiden
hører frøer kvække. Helt fantastisk at rende rundt i mørket, kun
to personer. På den ene side er det skræmmende men samtidig alt for
fedt. I fredags da vi var ude havde det regnet sidst på
eftermiddagen, hvilket betød at vi knapt nok var kommet afsted før
vi havde fundet de første frøer. At fange dem med de bare næver er
dog en anden sag! Tror vi fandt 10-12 frøer i løbet af et par
timer, men det lykkedes os kun at fange 5. Jeg fandt dog også den
mest fantastiske knæler jeg nogensinde har set. Den lignede to
grønne blade, cirka 10 cm lang. Hvis den ikke havde bevæget sig
lige da jeg kiggede på et helt grønt blad, havde jeg aldrig set
den. Utroligt hvad man kan finde af camouflage i naturen. Den blev
desværre sluppet fri igen før jeg kunne få taget et billede.
Alt i alt en helt fantastisk fredag
aften! Jeg kommer helt sikkert til at tilbringe mange aftenener ude i
mørket blandt frøerne og måske hvis jeg er heldig, en jaguar!
Ingen kommentarer :
Send en kommentar