Billeder!

Denne frø hopper hver aften omkring i vores "stue"

Træfrøer er ganske sjove!

En bette canetoad

En lille slange vi fandt en aften, se hvordan den er viklet gennem bladet!

Man ser mange sjove insekter når man er ude om natten, denne gang en vandrende pind

Klovne træfrø

Polkadot træfrø!

Abe-træfrø

Den grønne frø havde siddet på et grønt blad, den sorte på et brunt blad!

PIZZA! jeg lærte vores kok (ikke ham på billedet) at lave pizza!

10-15 cm stor fugleedderkop vi fandt i en af vores pitfall fælder

Glasfrø!

Glasfrø! Jeg er 3. person nogensinde til at fange den frø!

Jaguar fodaftryk!

Ildelugtende sumpvand til livet!

Som titlen antyder befandt jeg mig i en situation hvor mine gummistøvler ikke var specielt effektive! Elizabeth og jeg havde i et stykke tid snakket om at tage til vores lokale sump og kigge efter frøer. De fleste aftener er man dog for træt til den slags og man ender i stedet med at gå i seng kl 21:00. Vi begav os derhen en mandag aften (15-20 min fra lejeren). Vi vidste vi kunne finde den MLC'ske favorit frø kaldet "monkey tree frog" (abe træfrø) som er en træfrø med super personlighed og som sjovt nok ligner en abe når den går/kravler rundt.
Hvad jeg ikke vidste var at en anden frø, kaldet "clown treefrog" (klovne træfrø) også kunne findes der. En frø jeg havde ledt forgæves efter i 3 måneder!

Da vi når vandkanten er alt vi kan høre en symfoni af kvækken fra alle sider. Vi kigger forgæves i sivene men finder ingenting. Jeg ser dog en anden træfrø på en græn hængende over vandet. Jeg forsøger at tage et skridt ud i vandet men det der lignede bunden forsvandt da jeg tråde ned. Jeg trækker hurtigt min fod til mig igen. Så vigtig er den frø heller ikke. Vi forsøger at få den til at hoppe til en anden gren tættere på land men den hopper den anden vej. "øv". Vi leder videre og kort tid efter ser jeg en anden frø på en gren i nærheden. Igen hængende cirka en meter fra breden. Det tager mig et par sekunder før det går op for mig at det er min mytiske klovnefrø der bare sidder og hygger sig 1½ meter fra mig! "I'm going in!" Hvorefter jeg hopper i sumpen, står i ildelugtende vand til livet og bevæger mig frem mod målet! I min iver vælter jeg næsten et lille træ i hovedet på frøen som dog bliver siddende og det lykkes mig at fange den. Med frøen sikkert i min hule hånd kravler jeg ud af vandet igen, nu med gummistøvler der vejer væsentligt mere end for få minutter siden! Elizabeth ligner ét stort spørgsmålstegn. "Why?" "I GOT IT!"
Efter at vi får fisket en plastikpose/frøpose op af min lomme og får set frøen udbryder hun "AHHH you got a clownfrog!! Hi-five!

Jeg så endnu en da jeg fangede den første så jeg siger bare "i'm going back in!"

Jeg ender med at fange 3 mere af den art. Udover klovnefrøerne fik vi fanget 3 monkeyfrogs, deriblandt en som stadig havde sin hale fra haletudsestadiet. Udover dette fanger vi også Elizabeths og jegs nye favoritfrø. Den polkadot prikkede træfrø! En helt vildt flot grøn frø som skifter farve om natten. Om dagen er den helt limegrøn med gule prikker mens og natten bliver den rødlig. Dagen efter finder vi ud af at den ikke er den eneste frø der kan skifte farve.

Når vi fanger frøer putter vi altid et par blade med ned i posen. Den ellers normalt gule klovnefrø var nu pludselig blevet til en chokoladefarvet klovnefrø efter at have siddet på et vissent blad. Den grønne abefrø var pludselig blevet næsten kulsort efter også at have siddet på et vissent blad. Ganske interessant!

Helt sikkert ikke sidste gang vi tager derhen om aftenen!

Ikke mindst fordi klovnefrøen findes i en sjælden, men fantastisk girafvariation! Jep, den har samme mønster/farve som en giraf!

Fer-de-lance og spidermonkeys!

Indtil for kort tid siden manglede jeg, at se én giftig slange og én art af aber for at have set alle arterne i vores område. Især spidermonkeys (edderkoppe aber direkte oversat) var jeg træt af ikke at have set. Det er klart min ynglingsart af aber. De er fantastisk med deres alt for lange lemmer, deraf navnet. Fer-de-lance slangen er den mest almindelige af de bundlevende hugorme men den er godt kamoufleret.

Men den anden aften hvor Elizabeth og Ruth skulle ud på en VES (visual encouter survey) (Gå rundt om aftenen/natten og lede efter frøer) ændrede dette sig. Jeg står og vasker op efter at have sagt farvel til dem 2 minutter tidligere, da de kommer tilbage, Elizabeth uden sin rygsæk. "hvad så?" "øhm, der er en Fer-de-lance der blokerer stien, lige op af trappen. Den har taget min rygsæk!" Jeg droppede hurtigt opvasken, løb hen for at finde mit jungletøj og lommelygte. På med min våde bukser og så ellers bare tæer i de også våde gummistøvler. I min hast glemmer jeg selvfølgelig mit kamera.

Vi løber alle sammen hen til trappen, der er starten af en af vores stier, og kigger efter slangen, men den er selvfølgelig væk. "Øv! Typisk..." Elizabeth sniger sig forsigtigt hen til sin rygsæk men slangen er langt væk. Troede vi! Vi står og leder efter den med lommelygter rundt omkring i kradtet men den er ikke til at se. Indtil jeg får øje på halen ½ meter fra hvor Elizabeth nu står. Hun hopper væk i en fart mens jeg jubler! "YES! Awesome! Wuuuhuu hmm, den er godt nok lille" En "kun" 1 meter lang giftigt slange få meter fra mig og jeg brokker mig over størrelsen på den. Ja jeg ved godt det ikke er en helt normal tankegang.

Den næste dag er Elizabeth og jeg ud og tjekke vores sommerfuglefælder (jep, sådan nogle har vi!) Da vi sidder og identificerer de sidste par sommerfugle hører vi et kald ingen af os havde hørt før. Vi kigger på hinanden, "hmm... det lød som aber, det er ikke Woollymonkeys, hmm SPIDERS!" "Lad os finde dem!"

Vi skynder os at blive færdige og går stille og roligt tilbage mod lejeren, som heldigvis er samme vej som vi hørte aberne. Vi går langsomt da vi kigger i alle trækronerne efter bevægelser. Efter cirka 300 meter udbryder Elizabeth "jeg kan se aber, det er spidermonkeys!" "YEESS!" Først kan vi se en voksen abe, som ikke just er glad for at se os. Den rusker i grene over os og, noget så charmerende, forsøger at tisse på os! Vi bliver stående og den falder hurtigt til ro og sætter sig til rette lige over os og ellers bare sidder der i 10 min og stirrer på os.

Alt i alt ser vi 6 stks inklusiv flere unger som svinger sig rundt i lianerne og kigger nysgerrigt på os.

Den måde de bevæger sig på i træerne er simpelthen fantastisk. Lige så adrætte som de chimpanser man ser i zoo. Dette her er foregår så bare midt i junglen med kun to tilskuere og aberne i deres naturlige terræn. Helt fantastisk oplevelse! Tag og søg på spidermonkeys på youtube! Der må være nogle fantastiske videoer.

Tilbage til civilisationen

Ahh, duften af ufiltreret bilos blandet med larmen fra den kaotiske trafik kan kun betyde en ting! Cusco! Efter 2½ måned midt i junglen langt langt væk fra alt andet en små bitte landsbyer havde vi alle set frem til vores ferie i Cusco.

Så efter en times sejllads og 7 timers kørsel på de snoede bjergveje var vi tilbage i Cusco!

Det første vi gjorde var at samle alt vores beskidte, ildelugtende og stadig junglefugtige tøj og aflevere det hos det lokale vaskeri. Jeg er glad for at jeg ikke arbejder der!
Hver gang der kommer nye folk / turister til MLC lægger man mærke til hvor velduftende deres tøj er. Deraf begrebet "Cusco clean"

Næste mission var pizza! Den sidste uges tid inden vi forlød junglen havde de fleste samtaler drejet sig om hvad vi skulle have at spise den første aften i Cusco. ”alt andet end ris!”

Så en kold øl og pizza senere var jeg godt tilfreds!

Alt er dog ikke bedre end i junglen. Cusco er hundekold! Om dagen er det ok med 15-20 grader, men om natten bliver det mellem 0-8 grader, hvilket ikke lyder så galt igen. Men det blandet sammen med bygninger uden isolering og utætte vinduer betyder at der er mellem 13-17 grader inden for. Efter at have rendt rundt i shorts og t-shirts i 2½ måned var det frem med de lange bukser og skiundertøjet!

En anden fantastisk oplevelse efter så lang tid i junglen er at gå ind i et supermarked. SÅ mange ting man kan købe! Frisk frugt! Mælk! Friskbagt brød og kolde drikkevarer! Følelsen af selv at kunne bestemme hvad man ville spise og hvornår man ville spise det var fantastisk!

Vi har det nu godt derhjemme!

Papegøjer og Colpa

Dette blogindlæg vil handle om et af mine ynglingsprojekter her. The blue-headed macaw (Blå-hovedet Ara) project eller Colpa som vi kalder det. Udover at vækkeuret ringer kl 04:30 er det alle tiders projekt.

Projektet går kort sagt ud på at undersøge bestanden af den blå-hovedede Ara, som er en truet art af papegøjer, og de andre papegøjer der findes her. De fleste kender til Ara'er som de kæmpepapegøjer man ser i dyrehandlen. Flotte farver og man kan lære dem at tale, alle tiders kæledyr.

Fugle er generelt svære at undersøge, da de sjovt nok flyver vidt omkring oppe over trætoppene. Men som mange andre dyr her i regnskoven spiser papegøjer ler. Ja, ler som vi kan finde ude i haven og lave vaser af. Der er flere grunde til dette, en af dem er for at neutralisere giftstoffer fra de bær som papegøjerne spiser. En anden er for at få mineraler, primært salt, som ellers er svært at finde her.

Måden de får fat i leret på er ved at besøge skrænterne langs floden. Når floden æder sig gennem landskabet sker der jordskred som bringer leret frem. Hver morgen flyver flokke af papegøjer til disse såkaldte Colpa'er får at mæske sig i lækkert ler.

Vi sejler derfor hver morgen, før solopgang, 5 minutter op af floden hvor vi har bygget et skjul så vi kan se papegøjer uden at forstyrre dem.

Her sætter vi os ellers tilrette og lader naturen vise sig fra en af sine bedste sider. (Når det ikke regner...)

Vi tæller antallet af papegøjer, der er omkring 5-6 arter der oftest kommer, som lander i træerne langs breden. Efter noget tid flyver papegøjerne ned til leret og begynder at spise. Her tæller vi igen hvor mange af hvilke arter der spiser og hvor længe det foregår. Det er noget af en udfordring at forsøge at tælle fra 5-20 grønne fugle der flyver rundt, lander i 10 sek, flyver rundt igen, lander, flyver tilbage til træerne.

Som en del af vores forberedelse har vi blandt andet skulle lære de 10 mest almindelige papegøjers kald. For en person som mig, der aldrig rigtig har interesseret sig for fugle, synes jeg selv jeg klarer mig ganske godt!

Det der gør Colpa til noget helt fantastisk er oplevelsen af en flok på 20 Ara'er som kommer flyvende lige hen over hovedet på en. Det kan godt være det er de "små" ara'er der er flest af men til gengæld flyver de en store flokke. Den anden dag fløj en flok på 40 blå-hovedede papegøjer, ikke Ara'er men almindelige papegøjer, LIGE hen over hovedet på os mens vi gik langs vandkanten. Simpelthen fantastisk.

Desværre er det sjældent de store, og ifølge mig selv flotteste, Ara'er som kommer og lander. Scarlet Macaw (som er den store røde, gule, grønne Ara som man ser i dyrehandlen) Red and green macaw (som er den største art) og Blue and Yellow Macaw, som alle har et vingefang på lige under en meter. Jeg har én gang set to Red and green macaws på colpa, og jeg glemmer det aldrig. To kæmpe store røde papegøjer blandt alle de grønne træer.

Disse arter kan man tilgengæld se hver eftermiddag omkring lejeren. Hver dag flyver flokke af disse fantastiske fugle hen over lejeren. Når man hører dem stopper man automatisk op, stikker hovedet udenfor og ellers bare nyder synet. Man kan ikke andet end at blive betaget af disse papegøjer! En ting er at se dem i en dyrehandel, en anden er at opleve dem i naturen, hvor de hører til.

Billederne er ikke mine egne

Blue-headed Macaw

Blue and Yellow Macaw

Chestnut-fronted Macaw (chestnut = kastanje) der spiser ler ved et Colpa

Red and Green Macaw

Scarlet Macaw

Billeder

Lidt blandede billeder!

Kolibri vi fangede i et "mistnet"

Ny art, som ikke tidligere har været fundet i dette område, som jeg fangede! 

Undersiden af den nye art

En af de første ting man får fortalt når man ankommer er: "hvis man er ved at falde, LAD VÆRE med at gribe ud efter træerne!" Billedet siger resten

Mig og et lille bitte træ

Yellow-crowned Parrots! Her i junglen er det mest almindelige kæledyr papegøjer!

Se lige den flotte fyr! Altså firbenet! Som jeg selv fangede! Yay!

Se lige de farver, selvom billedet er halvdårligt! 

Vandpytterne her er lidt mere interessante når man kan finde skildpadder i dem

It's all about luck

Dette indlæg skrev jeg til Crees' egen blog, derfor på engelsk. Hvis nogen vil have det oversat til dansk kan i lægge en kommentar.

It's all about luck. That sentence really makes sense out in the jungle. You can be here for a day and see a jaguar or you can be here for 6 months and never see one.

This last week i've missed every interesting incidental sighting. Two different groups encountered a bushmaster and another group saw a puma one night. As a reptiles loving guy I even missed not one, but two golden tegus, which are among my favorite lizards here.

So all week I had been complaining about not seeing anything, other than three scarlet macaws.

It all changed friday night while on a herp transect. We had been out for around 2 hours, and ofcourse we hadn't found any frogs or reptiles so I was getting a bit anoyed and tired and just wanted to finish the survey so I could return to my bed. While on the second to last transect after 30 meters we saw flashlight coming down the nearby trail. It was another group that had been out and was on their way home. We started calling them and asked if they had had more luck than us. The first thing I hear is something like “not really but we just saw a Loro Machaco”.

Loro Machaco or Western striped forest pitviper is a small highly venomous snake that is so incredible beautiful. And yeah, if you get bitten, you will start bleeding from your eyes and nose and similar, a nice little cutie. I had been wanting to see that snake for so long, but realisticly I knew I would never see it. A small green snake hiding in the big forest. So my first thought was something like “COME ON! Not again” Then we asked them were and they said “it's right here!” So we rushed out from the transect and there it was. I couldn't believe my luck! Sitting coiled up on a branch was the snake that I never thought I would see. And to see it in the wild! I felt like a little kid in a candyshop. So yes, it's all about luck

If the other group hadn't come by and looked in our direction, none of us would have spotted that snake.

Loro Machaco!!